|
|
Audio
|
Musik-Tricks Fra De Varme Lande
En sjusket musikteori i punktform til inspiration for utålmodige blegansigter.
Denne guide er skrevet i en fart, og skal ikke tages for at være en komplet sandhed.
Opfat den hellere som en dansk musikers spæde forsøg på, at aflure lidt af magien i en slags musik, alt for få mennesker på vores breddegrader sætter pris på.
I eksemplerne bruger jeg C som grundtone. Dette er kun for eksemplernes skyld, og er ikke nogen regel der i sig selv skal overholdes. Jeg kalder desuden de to toner under C for H og B (europæisk notation).
Afrika, tonalt:
- Den mest anvendte skala på tværs af hele det afrikanske kontinent er således (i C): C - D - F - G - B. Lydisk optræder dog også, eksempelvis i Mali (en kora kan stemmes i lydisk, dur og mol). Lydisk er: C - D - E - F# - G - A - H
- Kvinten er meget betonet, navligt hvad angår guitar og sang. Betoning af grundtonen kan ofte også være langt mindre end i vestlig musik.
- Hyppig brug af sekster og tertser (navlig for guitar).
- Mikrotonalitet: Nordafrika er ofte inspireret af den arabiske maqam (som tilnærmet kan beskrives med kvarttoner.) For den nordafrikanske/arabiske sound foreslår jeg, at man i en C-mol intonerer D ca. en kvart tone ned, og Eb og B bare en lille smule ned.
Alternativt kan man i stedet vælge at intonere dur-tertsen ned eller mol-tertsen op (d.v.s. modsat af i vestlig musik), og i det hele taget stemmes mange instrumenter sansynligvis mere efter naturtoner (den harmoniske skala) i stedet for den tempererede skala.
- Navnlig i Sydafrika støder man ofte på denne rundgang: Tonika - Subdominant - Tonika - Dominant, d.v.s. C-dur, F-dur, C-dur (men her med G i bassen), G-dur. Men andre typer optræder også - lige fra ren kontrapunktisk musik til lange komplicerede rundgange.
- Tonerne en halv tone under grundtonen og en hel tone under grundtonen godt optræde sammen, dog ikke som en akkord.
- Ofte ser man at bassen gentager en relativt kompliceret figur rent tonalt. Grundtonens skift markeres ofte 1/8-del tidligere eller senere end 1-slaget. Som variation går bassen ofte op og spiller en oktav højere end normalt.
- I stedet for akkorder bruges ofte melodier, som indeholder de toner som akkorderne ville have haft.
Afrika, rytmisk:
- Rytmerne holdes bevidst meget repetitive, for at skabe en tranceagtig følelse.
- Sangeren eller lead instrumentet er typisk meget mere off-beat (d.v.s. ligger mellem slagene) end resten, som holdes relativt straight.
- Udbredt brug af "2 mod 3" polyrytmer, både langsomme og hurtige. Dette giver en samlet periodefornemmelse på alt 12.
- 3/4 er mindst lige så almindeligt som 4/4.
- Lilletromme bruges ofte til at markere f.eks. starten af hver 4. eller 8. takt med, og ikke i samme grad til 2 og 4-slaget som i vestlig musik.
- Betoning af "de vigtige" slag som f.eks. 1-slaget kan være langt mindre udpræget end i vestlig musik - specielt for hovedtema/sang/melodi/soloer.
- De enkelte slag er ikke altid placeret præcist lige på. F.eks. ser man ofte at 1-slaget er forsinket en lille smule, for at give en "tung" virkning.
- Selvom beatet ofte er mere betonet på 4. og 8. dele end på halve og hele takter (som i vestlig musik), så er periodefornemmelsen ofte meget lang. Der kan sagtens gå 16 eller 32 takter, før et bestemt tema dukker op igen.
- Sangeren eller lead-instrumentet fungerer ofte som dirigent for bandet, som "svarer" på de ting han/hun finder på (hyppig brug af call - reponse.)
- Soukous musik fra Congo er typisk trioliseret og betoner 1. og 2. slag mere end 3. slag (modsat af vesten, hvor man betoner 1. og 3. mest)
- Hyppig brug af en form for triolisering som er "lidt skæv", fordi hver 4.del i virkeligheden er underdelt i 10 meget hurtige underdelinger, hvoraf man dog kun spiller nogle bestemte slag. Disse følger mønsteret 3+3+4 eller nogen gange 4+3+3, som vist her:

Bemærk, man skifter ikke mellem disse to i samme nummer. Man vælger én af dem, og holder sig til denne i hele nummeret.
You can also find a splendid resource on arabian, turkish and persian music theory here.
|
|
|
|