Musik-Tricks Fra De Varme Lande

Afrika, tonalt:

1. Den mest anvendte skala på tværs af hele det afrikanske kontinent er således (i C): C - D - F - G - B. Lydisk optræder dog også, eksempelvis i Mali (en kora kan stemmes i lydisk, dur og mol). Lydisk er: C - D - E - F# - G - A - H
2. Kvinten er meget betonet, navligt hvad angår guitar og sang. Betoning af grundtonen kan ofte også være langt mindre end i vestlig musik.
3. Hyppig brug af sekster og tertser (navlig for guitar).
4. Mikrotonalitet: Nordafrika er ofte inspireret af den arabiske maqam (som tilnærmet kan beskrives med kvarttoner.) For den nordafrikanske/arabiske sound foreslår jeg, at man i en C-mol intonerer D ca. en kvart tone ned, og Eb og B bare en lille smule ned.
   Alternativt kan man i stedet vælge at intonere dur-tertsen ned eller mol-tertsen op (d.v.s. modsat af i vestlig musik), og i det hele taget stemmes mange instrumenter sansynligvis mere efter naturtoner (den harmoniske skala) i stedet for den tempererede skala.
5. Navnlig i Sydafrika støder man ofte på denne rundgang: Tonika - Subdominant - Tonika - Dominant, d.v.s. C-dur, F-dur, C-dur (men her med G i bassen), G-dur. Men andre typer optræder også - lige fra ren kontrapunktisk musik til lange komplicerede rundgange.
6. Tonerne en halv tone under grundtonen og en hel tone under grundtonen godt optræde sammen, dog ikke som en akkord.
7. Ofte ser man at bassen gentager en relativt kompliceret figur rent tonalt. Grundtonens skift markeres ofte 1/8-del tidligere eller senere end 1-slaget. Som variation går bassen ofte op og spiller en oktav højere end normalt.
8. I stedet for akkorder bruges ofte melodier, som indeholder de toner som akkorderne ville have haft.

Afrika, rytmisk:

9. Rytmerne holdes bevidst meget repetitive, for at skabe en tranceagtig følelse.
10. Sangeren eller lead instrumentet er typisk meget mere off-beat (d.v.s. ligger mellem slagene) end resten, som holdes relativt straight.
11. Udbredt brug af "2 mod 3" polyrytmer, både langsomme og hurtige. Dette giver en samlet periodefornemmelse på alt 12.
12. 3/4 er mindst lige så almindeligt som 4/4.
13. Lilletromme bruges ofte til at markere f.eks. starten af hver 4. eller 8. takt med, og ikke i samme grad til 2 og 4-slaget som i vestlig musik.
14. Betoning af "de vigtige" slag som f.eks. 1-slaget kan være langt mindre udpræget end i vestlig musik - specielt for hovedtema/sang/melodi/soloer.
15. De enkelte slag er ikke altid placeret præcist lige på. F.eks. ser man ofte at 1-slaget er forsinket en lille smule, for at give en "tung" virkning.
16. Selvom beatet ofte er mere betonet på 4. og 8. dele end på halve og hele takter (som i vestlig musik), så er periodefornemmelsen ofte meget lang. Der kan sagtens gå 16 eller 32 takter, før et bestemt tema dukker op igen.
17. Sangeren eller lead-instrumentet fungerer ofte som dirigent for bandet, som "svarer" på de ting han/hun finder på (hyppig brug af call - reponse.)
18. Soukous musik fra Congo er typisk trioliseret og betoner 1. og 2. slag mere end 3. slag (modsat af vesten, hvor man betoner 1. og 3. mest)
19. Hyppig brug af en form for triolisering som er "lidt skæv", fordi hver 4.del i virkeligheden er underdelt i 10 meget hurtige underdelinger, hvoraf man dog kun spiller nogle bestemte slag. Disse følger mønsteret 3+3+4 eller nogen gange 4+3+3, som vist her:
    
    
    
    Bemærk, man skifter ikke mellem disse to i samme nummer. Man vælger én af dem, og holder sig til denne i hele nummeret.